Nu hvor min mor er flyttet fra huset og i andelsbolig har hun ikke plads til alle hendes ting. Det er ikke mange møbler som har måtte finde nyt hjem, men værktøj, skruer, dimser osv fra garagen og værkstedet er der ikke rigtigt blevet plads til.
Vi har fået pakket en værktøjskasse med det mest anvendelige værktøj til hende samt en skruemaskine så hun kan klare de mest almindelige opgaver selv.
Resten af tingene har jeg været ved at dele med min storebror. Det var hårdt at gå igennem min fars gamle ting, men heldigvis var vi meget enige om hvem der havde mest brug for hvad.
Jeg fik en masse opbevaringskasser, både store og små, til skuret i vores nye hus. Mange af opbevaringskasserne er også blevet fyldt godt op med de andre ting som jeg har fået med fra garagen og værkstedet, så det giver den store mulighed for opbevaring af de ting som jeg ellers har fået med hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.