Eller det var jo en reel flytning. I denne weekend har vi flyttet min mor fra det gamle hus til den nye andelsbolig.
Det var ikke så hårdt som jeg husker en flytning, men der var også ryddet godt op inden vi skulle i gang med at flytte. Når andelsboligen så kun er lidt over 80 m2, så kan der jo heller ikke flyttes helt så mange ting ind. Der er ikke en stor garage eller lignende som skal fyldes op men kun et lille skur.
Det betyder også at alle tingene fra den gamle garage ikke er blevet flyttet med, så det skal vi have kigget på en anden dag.
Jeg havde fået en stor BOXIT flyttetrailer med og den var bare fantastisk. Der kan være rigtigt mange ting inde i sådan en lukket trailer, så man ikke behøver at køre mange ture frem og tilbage.
Når vi selv skal flytte om ca. 1,5 måned er det planen at vi skal have sådan 2 trailere. De kan bakkes helt tæt på hoveddøren så vejret ikke rigtigt betyder noget.
Om 1,5 måned når det er os selv der skal flytte er jeg sikker på at det kræver mange flere kræfter. Både fordi vi har mange flere ting der skal flyttes, men også fordi vi har flere tungere ting. Vi flytter fra et hus på ca. 190 m2 til et hus på 184 m2, så der skal også fyldes nogen flere møbler ind end i min mors nye lille andelsbolig.
Selvom det bliver en travl og hård weekend, glæder jeg mig til at vi skal spænde trailerne for bilerne og selv flytte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.