Vi er flyttet på landet og det er rigtigt skønt, når man lige ser bort fra lugten af gris som ofte er lige udenfor døren, men sådan er det jo at leje et gammelt stuehus ved en svinefarm.
Fra gården er der en grusvej som går ned forbi Gravlev sø. Vi har været et stykke af vejen tidligere, men det er en god lang tur, så vi vendte om inden vi kom rigtigt tæt på Gravlev sø.
I går ville jeg så finde ud af om resten af turen var lige så god som den første del, så efter aftensmaden tog jeg en flaske vand i hånden og begyndte at gå turen ned forbi Gravlev sø, og det var bestemt turen værd. Den første del af turen var i smuk natur, men det sidste stykke hen forbi Gravlev sø var helt fantastisk.
Det hjalp nok også at vejret var som det var med den første sommerdag og masser af sol.
Det kan klart anbefales alle som er i nærheden af Gravlev, syd for Støvring at gå turen forbi Gravlev sø. Der er også flere stier i området som man kan benytte sig af når man alligevel er ude at gå i området.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.