Ida fik i sidste uge en vaccination og det resulterede i feber i denne uge. Heldigvis kunne min mor hjælpe så vi ikke behøvede at blive hjemme fra arbejde. Emilie er nu blevet noget forkølet og det kan mærkes på humøret og energiniveauet hos hende. Vi har også fået Ida hjem og helt frisk er hun i hvert fald ikke.
Både jeg selv og Maria er også lidt forkølede så der er rigtig sygdom i det lille hjem.
Med de syge piger er der mange flere konflikter som meget hurtigere bliver til skænderier og gråd, og når snotten trykker i hovedet er alt det skrigeri ekstra hårdt.
Det bliver forhåbentligt ikke en af de vintre hvor sygdommen kommer til at fylde meget - det prøvede vi for et par år siden hvor vi på skift var syge i lidt over en måned. Når den ene var ved at være frisk lagde den næste sig, så der var ikke nogen dage hvor der ikke var mindst en syg herhjemme.
Begge piger er faldet tidligt i søvn i dag og forhåbentligt kan en god nats søvn fjerne det sidste så de begge er helt friske i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.