lørdag den 23. august 2014

Momsregnskabdag

En af de ting der hører til at drive virksomhed er at der skal laves regnskab, og som jeg ofte anbefaler andre, så overlad det du ikke er god til, til nogen som har styr på den del. Desværre har jeg glemt at høre efter dette selv, og det betyder at jeg en gang i mellem skal sidde og bruge en weekend på at lave regnskab.

Jeg kan sagtens regne og ved godt hvordan man bogfører osv. men jeg har ikke den store interesse for det og derfor er det også noget som der let kan findes på overspringshandlinger til.

I dag fik jeg mig så taget sammen og fik samlet op på det så der kan blive afsluttet momsregnskab. Det var en hård dag hvor der var mange andre ting som kunne være sjovere at lave, men jeg fik samlet op og afsluttet regnskabet for sidste momsperiode.

Mon ikke at jeg får mig taget sammen efter dette årsregnskab at få overdraget opgaven til nogen andre? Jeg sidder ofte sammen med et par damer som ikke laver andet inde ved Konsulenthuset Eventa, så det ville være så nemt at få overdraget regnskabet og så ville der være ekstra tid her til at lave noget af det som jeg er rigtig god til og som jeg elsker at lave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.