Det er godt nok ikke noget jeg normalt går så meget op i men i takt med at Emilie bliver ældre og fødselsdage betyder mere og mere for hende, har hun svært ved at forstå at jeg helst var foruden fødselsdagen.
Derfor skal der da også fødselsdagsflag på bordet, og jeg skal også nok blive glad for at modtage gaver, selvom jeg stadig gerne så at dagen slet ikke skulle fejres.
Jeg har rigtigt svært ved at forstå hvorfor der skal gøres så meget ud af at jeg har overlevet endnu et år. Så svært er det heller ikke, og det er jo noget der lykkes for mange mennesker hver eneste dag.
Jeg så hellere at vi blev bedre til at hylde og fejre hinanden når man havde opnået noget. På den måde ville vi også opfordre hinanden til hele tiden at blive bedre, blive dygtigere, blive hurtigere osv.
Giv en gave når du har lyst til at give en gave i stedet for at vente på at det bliver lige præcist den ene dag i løbet af året.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.