Ingredienserne som blev brugt til brødet var:
- 3,5 dl vand
- 1,5 dl kernemælk
- 25 gram gær
- 1 spiseske fiber husk
- 1 spiseske glutensubstitut
- 220 gram Semper mix med fiber
- 180 gram havregryn
- 100 gram boghvedemel
- 100 gram græskarkerner
- 1 spiseske honning
- ½ dl koldpresset økologisk rapsolie
- Lidt salt
Vand, kernemælk og gær blev puttet i skålen og sat i røremaskinen. Fiber husk og glutensubstitut blev puttet i og røremaskinen fik lov til at køre ca. 10 min.
Mel, havregryn og kerne blev puttet i og røremaskinen fik lov at køre et par minutter inden honning, olie og salt blev tilføjet.
Dejen fik lov til at hæve ca. 3 timer mens vi var i Aalborg Zoo. Da vi kom tilbage blev dejen delt i to og fordelt i to brødforme, hvor den igen fik lov til at hæve et par timer.
Brødene blev bagt midt i ovnen i ca. 25 min inden de kom ud af formene og herefter blev de bagt i ca. 5 min mere.
Udover brødene bagte jeg også nogle burgerboller til dagens aftensmad. Her blev der bagt på slump, og disse boller blev fantastisk gode.
For at gøre bøfferne til burgerne mere saftige blendede jeg 5 gulerødder og blandede det i det hakkede oksekød inden der blev formet bøffer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.