I dag startede vi med morgenmad og så en tur ind til Hjørring igen. I dag ville vi i Metropol for at se hvad der var derinde.
Metropol er et storcenter i Hjørring som ligger lige op til gågaden og da vi var i Hjørring 3 dage tidligere nåede vi kun at se gågaden så i dag var det tid til at prøve Metropol.
Emilie havde ikke fået brugt ret mange penge, men nu hvor vi skulle kigge på de sidste butikker i Hjørring, kunne hun jo vælge mellem de mange forskellige legesager som hun godt kunne tænke sig.
Hun startede med at købe 4 glimmertusser i Søstrene Grene til lidt under en tier, og herefter var det mor og specielt far der skulle shoppe.
Da jeg gik forbi en Wagner butik så jeg at der var noget forskelligt tøj til 50 kr. Blandt andet var der en jakke som måske ikke var den jakke jeg ville have købt hvis jeg skulle betale normalprisen på 1000 kr., men til 50 kr. og med en jakke i min størrelse slog jeg til.
Herudover fandt jeg sko, futsko, 3 skjorter og en blazerjakke og jeg kom af med 850 kr., men mere om dette senere.
Efter at vi havde shoppet lidt fandt vi en Sunset hvor deres pommes frites er glutenfrie, og de tilbød at jeg kunne gå i Kvickly og købe glutenfrit brød som de kunne lave en sandwich i til mig. Jeg nøjedes dog med pommes frites da vi var sultne og der ville gå noget tid med at finde bollerne i Kvickly og få dem købt.
Da vi kom tilbage til Skallerup Klit feriecenter fik jeg lidt ekstra mad da jeg ikke var blevet helt mæt af de pommes frites jeg købte i Metropol, og herefter gik vi i badeland. Jeg fik tid til at afprøve deres saunagus i dag og det var en meget varm oplevelse. Jeg har tidligere prøvet saunagus, men ikke noget som var så varmt som denne. Gusmesteren fortalte også at han denne gang ikke ville tage hensyn til børn og at han ville lave en var session.
Det tog noget tid og en del vand før jeg syntes at jeg var helt frisk igen efter turen i saunaen.
Dagen blev afsluttet med godt aftensmad og kold rosevin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.