I slutningen af sidste år fik vi en ny kunde som ville have lavet noget lidt ud over standarden. Kunden vidste godt at det ikke var standard (måske derfor at vi blev valgt). Der var dog ingen tvivl om at løsningen som vi skulle levere til kunden helst skulle leveres hurtigere end hvis det var en standard løsning, så vi havde meget travlt og måtte arbejde længere tid i hverdagene og tage weekenderne i brug samtidig. For at nå i mål så hurtigt som muligt måtte vi også holde et par eksisterende kunder lidt hen, da vi skulle bruge alt tiden på denne ene nye kunde.
Vi får leveret løsningen til kunden i starten af december måned som lovet, og nu skulle kunden så lige gøre det sidste selv, efter eget ønske. Det havde måske taget 2-3 dage mere hvis vi også skulle gøre det sidste for kunden, men det ønskede kunden ikke.
I går, altså over 7 måneder senere, var kunden så endeligt klar. Jeg smiler lidt over så travlt vi skulle have for at nå i mål, og så efterfølgende kan se hvor vigtigt eller måske hvor lidt vigtigt det egentligt var for kunden.
Nu nærmer vi os også snart endnu en af de perioder hvor denne kunde får ekstra travlt, så det bliver spændende at følge dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.