Der er noget helt fantastisk over børnesko. Da jeg kom hjem i dag havde Maria været ude og købe nye sko til Ida fra mine forældre. Min far har ment at børnebørnene skulle have sko når de lærte at gå, så dem skulle Ida have nu. Det er lidt forsinket i forhold til hvornår hun begyndte at gå, for det er snart en måned siden at hun kom dertil hvor hun kunne gå 10-15 sammenhængene skridt, og derfra gik det stærkt.
I dag har Ida næsten ikke tid til at gå, så det meste bevægelse sker i løb, hvilket er sjovt at se på, men det ser også noget farligt ud nogen gange, for hun virker ikke helt klar til at skulle løbe.
De sko som Ida har fået i dag er købt i BabySam hvor der var 50% rabat i dag, så det blev til et par billige sko i dag.
Er det ikke bare herligt med sådan nogle fantastiske børnesko?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.